Niels Nielsens Minde – et tilbageblik
30 år før stiftelsen af Niels Nielsens Minde gik markerne helt ned til strandkanten. Ikke sådan at forstå, at marker kunne dyrkes så langt ud mod vandet, men jorden tilhørte de gårde, der lå i Hasmark. Der lå enkelte fiskerhuse ude ved kysten.
Hen imod midten af 20’erne begyndte der at dukke folk op fra Odense. Turen foregik oftest på cykel eller på motorcykel. Formålet var at komme til stranden for at bade. Ind imellem blev et enkelt telt sat op for en enkelt overnatning. Ejeren af ’vores’ jord var Niels Nielsen. Nogle af teltliggerne lejede et stykke jord af ham. Han skridtede et antal alen af, og et årligt lejebeløb blev aftalt. Omkring 1930 kom de første små sommerhuse. Det allerførste blev bygget i 1926. Nogle blev bygget på stedet af materialer, man kunne skaffe, enkelte små huse blev kørt derned på en lille lastbil: Det, der nu er stuen i nuværende Østre Strandvej 41, er eksempel på dette.
Hver sommer kom Niels Nielsen – og senere hans søn Rasmus – ned for at hente årslejen. Det skete i ulastelig påklædning. Ejeren fik en god modtagelse i sommerhusene, og den senere hjemtur til gården skete op ad den ikke længere helt lige markvej.
Midt i 1930’erne gik man over til 5-årige lejekontrakter, hvor den typiske leje var 25 kr. om året.
I 1943 undersøgte man mulighederne for at optage lån, så man evt. kunne købe jorden. Resultatet var negativt. Derfor ville man gerne have alle lejekontrakter forlænget til 1. juni 1964. Det lykkedes i 1943 at få Rasmus’s accept, men en fætter til Rasmus prøvede at forhindre det. Lejekontrakter på et længere åremål ville med rette gøre et salg vanskeligere, og Rasmus havde faktisk talt om at sælge. Rasmus var egentlig vred over, at sommerhusejerne fastholdt det aftalte. Lejerne dannede, måske for at formilde Rasmus, ’Strandlejerforeningen Niels Nielsens Minde’.
I løbet af efterkrigsårene blev strandområdet attraktivt, og folk med penge var klar til at investere. Selv om lejekontrakterne løb helt frem til 1964, havde sommerhusejerne ikke glemt tanken om at købe jorden.
Der var gennem årene opstået ret tætte relationer mellem nogle af sommerhusbeboerne og Rasmus. Man kom op til ’gården’ – faktisk en meget lille gård – for at snakke og for at plukke frugt. De mest fremsynede sommerhusejere begyndte at undersøge mulighederne for at købe jorden. Rasmus og Maren Kirstine (søskende) var begge ugifte og begge barnløse. Mange af sommerhusejerne var ikke velbeslåede, så udgangspunktet for en handel skulle være, at ALLE skulle have en realistisk mulighed for at blive ejere af deres sommerhusgrund.
Derfor arbejdede man med at stifte en andelsforening. Låne en del af købesummen i en kreditforening var stadig ikke muligt, så man måtte tage udgangspunkt i, at Rasmus ikke skulle have alle pengene på én gang.
Selv om Rasmus i 1951-52 havde afgivet løfte om, at han ville sælge til sine lejere, og selv om prisen var aftalt, var det hele ved at gå i vasken, idet en slægtning (fætteren) igen prøvede at gribe ind ved at påstå – og det var rigtigt! – at der var købere, der ville betale mere end sommerhusejerne ville være i stand til. Rasmus blev foreholdt, at et ord var et ord.
Rasmus bøjede sig og besluttede, at sommerhusejerne skulle have lov til at købe på de aftalte vilkår. Herefter gik det stærkt med at få vedtægter udarbejdet, og betalingsvilkår for sommerhusejerne fastlagt.
Andelsselskabets navn: ’Niels Nielsens Minde’ gav næsten sig selv og vejnavnene Niels Nielsensvej og Rasmus Nielsensvej var lige så selvfølgelige. Der var igen blevet et så godt forhold til Rasmus, at han faktisk fik penge udbetalt, når han ønskede det – hvis NNM kunne undvære dem! Nogle andelshavere valgte at indbetale købesummen, før de faktisk skulle.
Stiftelsesdagen blev 22. september 1952, hvor den første bestyrelse blev valgt, og samme aften konstituerede sig.
I de kommende år fortsatte udviklingen: der kom til at ske meget i sommerhusene.
Vand skulle i begyndelsen hentes i en pumpebrønd (pumpeforening startet i juli 1935). Forbedringen blev, at det blev muligt at tappe vand fra Hasmark Vandværk fra opsatte vandstandere. Det blev muligt at tilslutte sit hus til den nye kystkloak, så man slap for selv at nedgrave toiletaffald og – en del år senere – at få natbesøg af folk, der tømte toiletspandene.
Petroleumslamper og primusapparater blev udskiftet. Det blev ’moderne’ at få gas og senere el.
Handlende kom forbi, og butikker blev etableret: På et tidspunkt var der 5 købmænd, der handlede med næsten alt, en slagterbutik og et posthus.
Vejret viste sig ikke altid fra den gode side, så flere gange, hvor vinden var i det nordøstlige hjørne, trængte vandet ind over diget med oversvømmelse til følge. Det var nødvendigt at stage sig rundt mellem sommerhusene i en robåd. Meget blev ødelagt. Det skete flere gange.
Både bestyrelse og de enkelte medlemmer lagde meget arbejde i at løse de problemer, der opstod.
Vejen var meget ringe, men der blev lagt kræfter i at bære ral op fra stranden, så hullerne ikke blev for store. Først i 2016 kom der en løsning, som mange håber vil betyde, at kørslen bliver lettere, og at støvgenerne mindskes betydeligt.
Mange har været med til at forbedre forholdene. NNMs skiftende bestyrelsesmedlemmer har således ydet en værdifuld indsats både udadtil og indadtil. Vort område er blevet passet godt, og mange initiativer er taget, så både børn og voksne har følt, at de var med i et godt fællesskab. Opståede mindre problemer er løst, før de blev store, Fællesskabsfølelse er kendetegnende for foreningens medlemmer. Det var det i 1952, og det er det stadig.
Der er grund til at nævne de skiftende bestyrelsers store indsats. Derfor har vi fortsat en unik forening!
NB. En fantastisk god kilde til information om ’Hasmark Strand og Niels Nielsens Minde 1952-2002’ er Mogens Bomans bog af samme navn.
STORMFLOD I HASMARK
Skræddermester Carlsen (sommerhusejer tæt ved det sted på Østre Strandvej, hvor der var købmandsbutik mellem Østerballevej og foreningen OPAD) var en af de få, som i 1945 havde et smalfilmkamera. Under stormfloden i 1945 optog han elementernes rasen på mellemstrækningen hen forbi ’fiskeren’s hus mod området, hvor Niels Nielsens Minde senere blev stiftet.
Skræddermester Carlsen videregav smalfilmen til Jens Johansen, som på den tid havde meget med Sommerhusejerforeningen at gøre. Han havde sommerhus ikke så langt fra skræddermester Carlsens hus.
Det skal nævnes, at skræddermester Carlsen var en af dem, som uden tvivl gerne ville have købt jorden, hvor NNM i dag ligger!
Filmen blev senere overdraget til Johs. Chr. Nielsen (dengang kasserer i NNM. Herfra kom smalfilmen til Jørgen Frandsen, som fortsat har sommerhus på Gunners Alle – tæt ved OPADs koloni. Jørgen Frandsen var i en del år formand for AHSV (Andelsforeningen Hasmark Strands Vandforsyning). I hans formandstid blev filmen overspillet på video, og forsynet med underlægningsmusik.
Så filmen på youtube: https://www.youtube.com/watch?v=YhXbYi3QO8o&feature=youtu.be